Naboer er et problem og må nu skydes: - Det er helt vanvittigt
Rågen er blevet et problem i Norddjurs Kommune, og derfor skal den nu reguleres.
De larmer og skråler i en sådan en grad, at man ikke kan undgå at høre dem.
Nu er naboerne blevet så utilfredse, at de må reguleres i Norddjurs Kommune.
Og bare rolig, der er ikke tale om mennesker. I stedet er det rågen, som er en kragefugl med en længde på 45-48 centimeter. På grund af dens støjniveau er den ikke altid lige populær at have som nabo.
- De larmer, så man dårligt nok kan tale sammen, siger Frede Breinholt, der har en kolonihaven i haveforeningen Skovly i Grenaa.
For år tilbage oplevede han ikke noget, men larmen for rågerne bliver mere og mere intens.
- Vi skal også gerne kunne være i vores have. Vi kan jo ikke sidde på terrassen og nyde et glas vin en stille sommeraften. Vi vil gerne snakke sammen. Det er helt vanvittigt.
En spændende jagt
Norddjurs Kommune har fra maj åbne op for en regulering af rågeunger. 73 frivillige jægere har taget kampen op om fugleungerne.
- Hvis vi ikke gjorde noget, tror jeg virkelig, det tog overhånd, siger en af reguleringsjægerne, Christian Buelund.
Driftsplanlægger i Norddjurs Kommune Pia Heidemann forklarer, at reguleringen er et forsøg på at hjælpe de naboer, der er generet af støjen.
- Det er en spændende jagt. Jeg vil ikke sige sjovt, for det drejer det sig ikke om.
Også i Favrskov Kommune har man givet tilladelse til frivillige jægere om at regulere rågeungerne.
Rågen har været fredet i EU siden 1979. Den er kendt for at yngle i kolonier på op til 700 par ifølge Dansk Ornitologisk Forening.